Et Græskar fik Mave
som Græskar skal have
— er Livet en Gave
man bære det maa!
Og derfor skal ikke
Agurkerne ligge
og fnise og nikke
og spotte og spaa:
Lad briste, lad bære
— du revner, min Kære,
snart intet skal være
hvor Græskarret laa
— dig Døden har Pant i,
erkend derfor mandig:
de lange bestandig
skal længere naa!