De Skovle, de mægtige Skovle slaar
klip-klap
Alverdens Rug i min Mølle gaar
klip-klap
I Rislen de Vande fra Mose og Kær
sig evig forny’r:
Alverdens Rug er min Mølles Begær,
mens Dagene fly’r.
Jeg maler den Sæd, som til Mølle naar
klip-klap
i Læs efter Læs, fra Høst og til Vaar
klip-klap
mens Livet drager sig tæt forbi
min Møllebugt
og nynner sin evige Melodi
i evig Flugt.
Men Dagen, der rinder i fredløs Drøm
klip-klap
og Vandenes Brus i den ilende Strøm
klip-klap
har jaget mit Blod med en sælsom Angst
i Rædsel skabt:
Den Dag, der flygter, er Dødens Fangst
og evig tabt!
Se derfor høres ved Nat og ved Dag
klip-klap
mit Hjuls det stønnende Aandedrag
klip-klap
Dets bankende Uro, mit Hjærte saa nær,
sig evig forny’r:
Alverdens Rug er min Mølles Begær,
mens Dagene fly’r.
Du Mølle! Jeg satte dig selv i Gang
klip-klap
og hørte med Undren din første Sang
klip-klap
Jeg ledede Vandet til Strømmen blev stærk
og svulmende laa,
nu kan jeg ej magte mit eget Værk,
kun stirre derpaa!
Jeg kæmper mod Hjulets klapprende Il,
klip-klap
det suser og bruser foruden Hvil
klip-klap
Og brusende kaster min Mølleflod
sin rungende Larm
som Spot og som’ Latter mit Øre imod
og lammer min Arm.
Sig nærmer den Tid, da min Kraft er forbrugt
klip-klap
og ingen kan standse mit Møllehjuls Flugt
klip-klap
Da bruser de Strømme fra nær og fra fjærn:
forbi, ak forbi!
Og magtløs jeg aabner den knirkende Kværn
og styrter deri.