Solens Straale kom ind med Bud,
hvisked med lokkende Stemme:
»Sid ej hjemme,
alle Mand herud!
Sommeren drager jo med sejrende Flag
stoltelig ind under Bøgenes Tag,
hilst af Sange
paa den lange,
lyse Sommerdag.«
Gamle Skov i din unge Pragt!
her er det lifligt at bygge;
i din Skygge
bor en lønlig Magt;
Bølgen, der sladrer mellem Sivet saa smaat,
Bladenes Hvisken forstaa vi saa godt;
vi fornemme,
vi er hjemme
i dit grønne Slot.
Gamle, dejlige Fødeland,
svømmende LHje paa Vove!
dine Skove
elsker Barn og Mand.
Plukked dig Vinteren med Rovfugleklo,
o, gid din Lykke med Vaaren maa gro!
i de svale
Bøgesale
Sang og Glæde bo!