Ungdomsmod(til en ven paa hans fødselsdag nytaarsaften)Hil dig, Ven, i det fjerne!jeg synger for dig en Nytaarssang,mens de svundne Tiders blegnende Stjernesynker i Graven, træt af sin mødige Gang.Hil dig, thi paa det svundnes Gravblev du født, imedens paa Verdens TroneNytaaret sejrende steg, som Solen af Hav,hilst af tusinde Stemmers jublende Tone.Ja, Haabet peger mod Fremtidens Kyst;Nytaarsstjernen er god; dens Vink lad os følge:hvad der er sunket i Tidens Bølge,lad det ligge, foran os er det lyst!Kom, lad os vandre Arm i Armunder Foraarshimmelens funklende Belte,mellem Snekongens hvide, fjendtlige Telte!Altid Blodets Strøm bruser lige varm.Aldrig bange vi klynke!hvad ej kan staa, lad det synke!ingen sørgelig Klage!Hyller end Lykkens Sol sig i Nat,reddes kan dog vor bedste Skat:Haabet, det kan ej dø, det kan Fjenden ej tage!Ud da med Baaden, ud paa det blaa!mod Fremtidens Kyst skal Farten staa;lifligt er det paa Bølgen at gyngelangs Kysten, hvor Nattergalene synge,mens Stjernen leger paa Vandenes Spejl;lystigt er det paa Bølgen, der skummer,naar Stormen fylder de bugnende Sejl,mens Ægir en Kæmpevise brummer.Kommer saa Vinteren, dorsk og mat,lægger sin Bro paa de brede Strande,fængsler de fri, de rullende Vande,ikke vi ty dog til Havnen brat;sætte Sejlene til for den kulende Vind:Eja! dristigt mod Isbroen ind!den døde Masse vi sprænge med Magt,bane os Vejen med kæk Foragt! —Men naar slappe Sejlene hænger,naar den falske Vind ej vil fylde dem længer,naar Skuden sidder blandt Isbjerge fast?Vel, saa lad staa baade Skib og Last!ikke vi fangne vil fryse til Døde.Se hisset, se!hvor de Nordlys glimte saa hvide, saa røde,højt over Is og Sne —did lad os stige!Der er Gudernes ubegrænsede Hige,hvor der evigt er Sommerbaade med Liljer og Rosenblommer;did skal os bringeØrnen, den vældige, højt paa sin Vinge;did vi bjerge vor bedste Skat;lad saa kun Vraget paa Bølgerne gynge! —Men en Havfru tit i maanelys Natvor dristige Fart skal besynge!