Se den nye Ungdom kommer
med den nye Vaar,
Sæd til Verdens nye Sommer
under Sang den saar;
frem mod større Tid den drages,
vender Haabets Front
fra de store gamle Dages
Drøm i Horisont.
Ungdom, Ungdom! Solen skinner
i dens Morgensang,
frem mod fjerne luftblaa Tinder
gaar dens stolte Gang.
Ingen Sol vi ser saa sejer-
rig som Sol i Øst,
Verdens største Rigdom ejer
Vaarens Drøm om Høst.
Ja, vi kommer, ja, vi kommer
med vor Løvsprings-Tro,
over Jorden skal vor Sommer
skøn som aldrig gro.
Hvad vi sygne saa og svækkes
under Kamp og Kiv,
skal af Ungdoms Guder vækkes
til et større Liv.