Thøger Larsen (1875–1928)

Jeg saa en stille taalmodig

Edderkop paa en lav fremludende Skrænt alene,

saa den søge at forske den tomme uhyre Vidde,

stadig slyngende Spind og Spind og Spind ud af sig selv,

stedse udløse dem, stedse utrætteligt sprede dem.

Og du, o min Sjæl! Hvor staar du dog

omgivet, omgivet med Have af grænseløst Rum,

uophørligt grublende, slumpende, slyngende —

søgende at forbinde dig med Kloderne,

til Broen, du behøver, er dannet, til det smidige Anker kan holde,

til Spindelvævstraaden, du slynger, kan faa fat et Sted, o min Sjæl!