Konfirmationssange 2Til Else Buhl.6. Oktober 1918.Din Barndom sejler i Drømme glad over Floden,som Alfen, der behøver kun et Blad under Foden,med Sommerfugle foran i Flugt,mod Sommerlandet, hvor Livets Frugt bliver moden.Og stænker Bølgen paa Alfens Baand og paa Kjolen,saa løftes Alfen paa en kærlig Haand op i Solen,et andet Blad vil den faa til Baadog giver snart al sin Sorg og Graad til Violen.Jovist paa Vejen til Sommerland er der Drager,og Alfen møder snart en graa Forstand og dens Plager,og Bladet synker i Bølgen blaa,den faar en Træsko at sejle paa og forsager.Men fremad gaar det paa hver en Strøm, mens den rinder,og Farver skifte vil i hver en Drøm og gi’ Minder.O — tag dem med til din Ungdoms Strand,og gid din Lykke i Sommerland du da finder.