Rachels Død
Frit gjengivet efter Matthew Arnold.
Frit gjengivet efter Matthew Arnold.
Op til en Villa højt paa Esterel
Dybt i Provences underskjønne Egne
Ad Bjærgets Sti, som vilde Roser hegne,
De varsomt bar den døende Rachel.
Et Blik, et smægtende, hun glide lod
Ud over Middelhavets sølvblaa Vande,
Og marmorkold, forstenet Musen stod
Ved at se valmukranset — hendes Pande.
Højt hævet over Døgnets Kvalm og Dunst
Og vore travle Byers Taagesphærer
Hun dvæler i et Sceneri, som bærer
Afspejlet i hvert Træk Antikens Kunst.
Hun, som i Skjønhed havde manet frem
Den græske Skjæbnemusa Melpomene,
Udspilled her i Sydens Skjønhedshjem
Sit skjæbnerige Levneds sidste Scene.