Der var et Hjem, et lille,
Hvor Jesus var en stadig Gjæst,
Hvor han kom aarle, silde
Til Hverdag og til Fest.
Hver krøblet Døgnets Tanke
Tog Væxt og fanged Morgenglans,
Hvert Hjærte maatte banke
I kjærlig Takt med hans.
Tit kom han træt til Døde
Med sænket Blik og tunge Fjed
I saligt Vennemøde
At vinde Aftenfred.
Det var hos Søstre tvende,
At Jesus var en daglig Gjæst.
Maria var — kan hænde —
Den, der forstod ham bedst.
Men kan Maria lære
Dig: hvert hans Ord at tage mod
Og glad og tryg at være
Paa Skamlen ved hans Fod,
Saa kan Dig Martha lære:
At vise villigt Tjenersind,
Hans Billed tro at bære
Til Dagens Gjærning ind.