Jul
Frit gjengivet efter Léonce Bénédite.
Frit gjengivet efter Léonce Bénédite.
Vær velkommen, o Jul! Du mit dyreste Minde,
Som endnu er mig levnet fra Barndommens Aar.
O, forkynd det, I Klokker fra Taarnenes Tinde,
At der fødtes den Glæde, som aldrig forgaar.
Ja, forkynd det, I Klokker, saa vide det runger,
At Tilbedelsens Hære kan fylkes paa Stand.
Alt i Aanden jeg skuer tre hellige Konger
Komme ridende frem over Ørkenens Sand.
Og jeg ser dem for Barnet i Krybben at brede
Disse Rigdommens Skatte fra Eventyrland:
Denne Flod af Smaragder, som springer tilrede,
Dette Hav af Safirer af reneste Vand.
Og jeg ser dem at ofre i Stalden derinde
Hver en Skat, hvert Klenod, dem betroet af Gud,
Alt i Mulmet Juvelerne straale og skinne
Som de dyreste Stjærner paa Nathimlens Skrud.
O, men Jesus kun smiler ad Jorderigs Gaver,
— Han paa Hjærtet blot ser og det signer med Fréd. —
Hvad har han dem behov? — I Guds Paradishaver
Er langt dyrere Skatte hans kaarne bered.
O, Du Betlehems Stjærne! jeg ser dig at skride
Som en Sol over Nathimlens tindrende Blaa;
Gjennem Ørkner af Sand vil jeg gjerne mig stride,
For blot frem til uvisnelig Glæde at naa.
Ved Din Krybbe, Guds Barn! hvorom Englene vaage,
Vil jeg kaste den Ham, som har baaret mig ung;
Thi Anfægtelsens Storme og Vemodets Taage
Gjør mig Vingen, den løftende — mødig og tung.
Hvad har jeg vel at ofre? Min Skat er kun dunkel:
Her er Taarernes Perler i rindende Flod,
Her er Kjærtegnets Fløjl, her er Smilets Karfunkel,
Her er Vundernes purpurne, dyre Klenod.
Men jeg kommer til Dig, o Du Lidelsens Konge,
Som har Lægedom selv for de dybeste Saar!
Thi forkynd det, I Klokker! Lad vide det runge:
At der fødtes den Glæde, som aldrig forgaar.