Thor Lange (1851–1915)

Kun Kjerteflimren fylder

        min Sal, hvor Ingen mer er Gjæst,

men Drømmens Glans forgylder

        den tavse Digters Fest.

Hvor blev de fordums Dage

        med Kvindesmil og Bægerklang?

Forsag, Du skal forsage,

        det var kun, var engang.

Brat Livets Blad sig vender,

        som Alting svandt, svandt ogsaa Du,

til hvem jeg løfter Hænder

        i Bøn hver Dag endnu.

Lad blot din Skygge glide

        ind, hvor dit Solskin før var Gjæst;

med Skyggen ved min Side

        vil glad jeg holde Fest.