Ensom Fest(Sidste Sang til Adèle.)Kun Kjerteflimren fylder min Sal, hvor Ingen mer er Gjæst,men Drømmens Glans forgylder den tavse Digters Fest.Hvor blev de fordums Dage med Kvindesmil og Bægerklang?Forsag, Du skal forsage, det var kun, var engang.Brat Livets Blad sig vender, som Alting svandt, svandt ogsaa Du,til hvem jeg løfter Hænder i Bøn hver Dag endnu.Lad blot din Skygge glide ind, hvor dit Solskin før var Gjæst;med Skyggen ved min Side vil glad jeg holde Fest.Georg Bachmann.