Hej, hvor den hugger og pladsker,
min lille Baad,
ind over Toften det vadsker,
og jeg er vaad.
Det bliver for lystigt næsten
med Skvulp og Skvæt,
lad se dog, om jeg eller Blæsten
først bliver træt.
Vand maa Skoene drikke,
mit Skjørt er vaadt.
— Jeg vælter alligevel ikke,
jeg sejler godt.
Elsa Glass.