Eudoxia, kyl dine Vadskeballier
til Hekkenfeldt, og kom her, tag fat:
Hæng op paa Væggen Kors og Medailler,
Paradekaarde og Tressehat.
Hæng det, hvormed jeg min Muse kniber,
den gamle Guitar, halv sort af Støv,
og rundt omkring den de Merskumspiber,
hvoraf jeg ryger mig ør og døv.
Hæng op forskjellige rare Dele
af Rang og Velmagt, saml Alting, saml
en stor Trophæ! — og midt i det hele
hæng saa mig selv blandt det andet Skraml!