Fjernt paa Marken staaer den slanke Hvidbirk,
Sneen smelter bort omkring dens Rødder,
Ved dens Rødder ligger Græsset visnet.
Men i Birkens Top en Due sidder,
Og paa Marken gaaer vor unge Herre,
Lægger an paa Duen og vil skyde.
— Skyd mig ikke, Du vor unge Herre,
Store Glæder vil jeg Dig fortælle!
Første Glæde: Christus er opstanden!
Anden Glæde: Tsaren har Dig kaldet!
Tredie Glæde: Hun, Du elsker, kommer!
Christ stod op, Guds Søn vil Dig velsigne;
Tsaren kalder Dig, han vil Dig ære;
Hun, Du elsker, vil din Hustru være!
Efter det Russiske.