Thor Lange (1851–1915)

Ak, Du dybe Møllesluse,

dybe Strøm og stride,

hvem vil mig Forladte huse

sent ved Nattetide?

Ak, Du Strøm, der hastigt rinder,

kolde Strøm og rene.

Sorg og Skam gjør bleg om Kinder,¹

mens jeg gaar alene.

Ak, Du kolde Strøm og stride,

kolde, dybe Gjemme,

nu har jeg i Verden vide

ingen Steder hjemme.