Julen endte! — Børnene fik
Igjen deres Bøger fat og gik
Til Skolen glad og fornøiet.
Der tænkte de ikke paa Julen; men
Da Klokken To de kom hjem igjen,
De leged med Juletøiet.
Og deres Juletræ de beholdt;
Det vilde staae grønt, blev det nok saa koldt,
Det kunde de ikke miste.
Paa Duehuustaget det blev sat op,
Og Spurvene kviddrede i dets Top,
Og Duerne sad paa dets Kviste.
Og Træet —ja, det blev et Syn at see,
Da det stod fuldt af den hvide Snee!
Det var som med Sølv bedækket! —
Men dengang Foraarsfuglene sang,
Med sine brune Grene det hang,
Og Toppen var ogsaa knækket!
Og Skraldemanden efter det kom;
Men Børnene syntes ikke derom,
Dengang det paa Vognen kneiste.
Det var jo rigtignok vissent, men
Det var dog, som om en gammel Ven
For sidste Gang fra dem rejste! —