Eros og Bien(Efter Anakreon.)En Bi, som sad bag Rosenbækkens Kviste,Opirret blev ved Eros’ muntre LegOg hadefuld til Drengen hen sig snegOg trykked Braaden i hans Haand med Liste.Højt hvined han og blev af Rædsel bleg.„Ak, Moder, ak mit Hjerte snart vil briste.Jeg dør, jeg dør!” — Saa raabte han og visteKythera Haanden, mens han atter skreg:„Min Time kommen er, den allersidste,En lille vinget Slange lumsk mig sveg!”Og Smertens Taarer i hans Øjne steg,Han var ej vant til slig en Kval at friste.Men hun gjensvared med huldsaligt Smil:„Naar Bien saa kan vække dine Taarer,Fordi den een Gang dig til Offer kaarer —Tænk da, o Eros, paa, hvor grum og vildEn Smerte de maa lide, som din PilHver Dag, hver Time, hver Minut jo saarer!”