Eros og Bien
(Efter Anakreon.)
(Efter Anakreon.)
En Bi, som sad bag Rosenbækkens Kviste,
Opirret blev ved Eros’ muntre Leg
Og hadefuld til Drengen hen sig sneg
Og trykked Braaden i hans Haand med Liste.
Højt hvined han og blev af Rædsel bleg.
„Ak, Moder, ak mit Hjerte snart vil briste.
Jeg dør, jeg dør!” — Saa raabte han og viste
Kythera Haanden, mens han atter skreg:
„Min Time kommen er, den allersidste,
En lille vinget Slange lumsk mig sveg!”
Og Smertens Taarer i hans Øjne steg,
Han var ej vant til slig en Kval at friste.
Men hun gjensvared med huldsaligt Smil:
„Naar Bien saa kan vække dine Taarer,
Fordi den een Gang dig til Offer kaarer —
Tænk da, o Eros, paa, hvor grum og vild
En Smerte de maa lide, som din Pil
Hver Dag, hver Time, hver Minut jo saarer!”