IV. Vintergjæk
(Gjækkebrev.)
(Gjækkebrev.)
Jorden svulmer, Sneen svinder,
Vaaren nærmer sig paany,
Lystigt atter Bækken rinder,
Flora med de friske Kinder
Tvinger Vintren til at fly.
Sagte kommer Vintergjækken
Som et Bud fra Vaaren selv,
Naar den spejler sig i Bækken,
Naar den smiler bly bag Hækken,
Blaaner atter Himlens Hvælv.
Den forkynder: „Vaaren kommer
Atter med sit Blomsterflor,
Vinter viger nu for Sommer,
Jeg, den dristigste blandt Blommer,
Melder Vaaren her i Nord!”
Et den dig dog ej bekjender,
— Spørg den kun, den siger nej —
Hvo dig denne Hilsen sender,
En af dine bedste Venner,
Ham den sikkert røber ej!