Dend XII. SangGUds naadige Forsyns Øye er et rætsindigtGUds Barns fulde Fornøyelse.Melodien findis bag i Bogen.1.HErre GUD mit Hiertis Glæde, Du min Siælis Lyst og Roo,Du mit Hoveds Smykke-klæde, Du Pligt-anker for min Troo, Du min Eyedom og Skat, Som i mig er nedersat, Og jeg hâr i Hiertet fat.2.Naar jeg dit det Forsyns Øye I mit svage Sind beseer,Og jeg derhos agter nøye Mit saa ringe Skabnings Leer, Ach! hvad mine Tanker sig Da bemøye hiertelig Alt, O store GUD! om dig.3.Jeg hâr lært min GUD at kiende Fra mit første Barne-svøb,Der jeg i Gang-vognen rende, Snublet ofte i mit Løb, Jeg udi min Barneskik Aldrig nogen Skade fik, Eller til Ulykke gik.4.Nogle fødis Lykke-riige, Og kand ved Forældris HaandHøyt paa Verdens Trapper stige, Føler aldrig Modgangs Baand, Dennem føyer alle Ting, Lykkens vanskelige Sving Gaar de lettelig omkring.5.Derimod skal andre friste Hvad det er i Ungdoms Aar,Beste Støde-stav at miste, De paa sorten Liige-baar Seer Forældre bæris hen, Og hâr saa ey nogen Ven, Uden Gud, som er igien.6.Nogle føyer alle Vinde, Fører dem hvorhen de vil,De kand efter Ynske finde Alting sig at neye til, De har Lykkens Krone paa, De i Roser stedse gaa, Hvad de vil det kand de faa.7.Derimod skal andre sukke Over Lykkens Langsomhed,Under Aaget daglig bukke, Og ey naa sit Maal og Meed, Tornen er i deris Vey, Lykken agter dennem ey, Deris Ynske faar alt Ney!8.Modgangs store Bølge-bierge Dem omvelter mangeleed,De kand ingen Sky afværge, Som med Møye dryber ned, Deris Blomster vil ey frem, Deris Ynske vil ey hiem, Lykken vil ey krone dem!9.Men naar jeg, O GUD! betragter Dit forsynlig Øyis Meed,Min Bekymring sig da sagter, Og min Siæl er strax bereed, Dig at takke med Attraa, For du passer alting saa, At vi, hvad os tiener, faae.10.Du mig meget bedre kiender, End jeg selv, fra første Rood,Du hâr haft mit Leer i Hænder, Prøver hver min Draabe Blood, Du omspeyler alt mit Sind, Hver min Aande-dræt og Vind, Og seer mig i Hiertet ind.11.Hafde du af Lykken fyldet Mig med Verdens Lyste-skaal,Og mit Levnet slæt forgyldet, Føert mig til mit eget Maal, Vaar jeg bleven Ynske-mæt, Og paa Lykkens Tinding sæt, Da, maa skee, du blev forgiet.12.Men om jeg hâr Verden prøvet, Drukket tiit en Galde-drik,Hâr jeg været tiit bedrøvet, Fundet mangt et Hierte-stik: GUD hâr mig dog givet Bood, Og hâr lært mit svage Blood Træde Verden under Food.13.Om sig Alting ikke skikker Efter min Forvidenhed;Om en Sorg i Barmen stikker, Som jeg selv allene veed; Om ey Solen daglig vil Mig ald Lykke skinne til, Jeg hâr dog ey tabt mit Spill.14.Om en Sky vil Modgang regne, Bløde ald min Glædis Barm,Og om Dødsens Pil vil tegne Helsot paa hver Frendis Arm; Om min Lykke skrider plat Hen i en forvirred Nat, Dog hâr GUd mig ey forlat.15.Derfor jeg til Takke tager Med min GUd, i hvad hand vil,Ingen Skaal mig ilde smager, Som hans Haand mig skienker til! Komme hvad der komme kand, Sorrig eller Glæde-stand, GUd er Lykkens Mester-mand.16.Dermed jeg fornøyed bliver Med min GUd, i hvad hand giør,Hand min Tarv mig ogsaa giver, Længer jeg ey spørge tør! Dermed jeg i alle Stød, Dermed jeg i Lyst og Nød Er fornøyed til min Død.