Dend første SangAndægtigheds Opmuntring.Kand og siungis under dend bekiendteMelodie:Jeg vil din Priis udsiunge.Α. καὶ Ω.I.Op, op med Himmel-stemme Mit Hierte, Siæl og Sind,Lad Verdens Sorg betemme, Slae dend i Veir og Vind! Op i GUds Aand og Kraft,Op Harpe, op min PsalmeOp giennem Kiødets-qvalme Og Blodets dorske Saft.2.O GUD! du veedst jeg vilde Om end jeg ikke kandAf Himlens rene Kilde Opfylde Hiertets Spand Med Naaders Floode-maal,Hvis grunde-løse StrømmeAfgrunden ey kand tømme, Ey Hafsens hule Skaal.3.Mens, O min GUD! du kiender, Jeg hâr et bruddet Kar,Hvor Naaden giennemrender, Før jeg det bliver var, Du JEsu, O du seerMin ankelig Formue,Hvor lit jeg og mon due Til got i dette Leer.4.Jeg hiertelig bejamrer, At Satan er saa snild,Som mig mit Hierte hamrer Tiit ved en syndig Ild, At jeg med Andagt eyMin Aand til GUD opløfter,Men mig i Jorden grøfter, Langs ned ad Dødsens Vey.5.Nu holder mig tilbage En vellyst-maded Krog,Som Satan veed at drage For Dødsens Brod og Aag: Nu staar jeg tanke-fuldMed Verden i mit Øye,Og tæncker, hendis Fløye Er af bestandigt Guld.6.Nu er mit Hierte tynged Af mange Sørge-lod,Bekymring om det slynged Med Tankers Pine-brod! Min listig AvindsmandMed Uro kand forvolde,At jeg mig nep kand holde I ret andægtig Stand.7.Nu trænger Korsens Byrde Og knuger Sindet ned,Og vil min Andagt myrde Med stor Urolighed: Min Andagt over altMaa giennem Spißrod løbeOg Korsens torned Svøbe, Som tiit giør Blodet kalt.8.Nu hindris jeg af Venner, Og ofte med dem gaarDid hvor mand Verden tiener Og GUD bag Dørren staar; Mit Hierte flyver fremHvor Lyste-druer drybe,Men neppist kan det krybe Til GUds Jerusalem.9.Thi beder jeg og sukker, Du med din kraftig Aand,O GUD! mit Hiert’ oplukker Og løsner Tungens Baand: Løft, JEsu! Siælen op,At dend paa Troens VingerMed Andagt sig opsvinger Til Himlens Telt og Top.10.Slae paa mit Hiertis Klippe, At det i Strømme-vandAld Verden ud kand slippe, Og Himlen giemme kand. Tag saa dit Huus og BooO søde GUD! der indeOg lad mig Andagt finde Til Siælens Trøst og Roo.11.Om Hiertet end bedrøvis Og finder Brudd og Baand,Mens det paa Korset prøvis, O JEsu! i din Haand, Du dog saa nændsom er,At du min Andagts Vinger,Med din dend Prøve-finger Flux op mod Himlen bær.12.Om Tornen end vil rive Mit Hiertis lønlig VraaOg skiære, som med Knive Mit Sind hvor jeg mon gaa, Din Torne-krone migDog Trøst og Taal indgiver,At Syndsens Torn ey bliver Min Siæl ulidelig.13.Saa vil jeg mig da sætte I Andagts Fiære-ham.Du, JEsu mig skal lette Fra Jordens Lyste-kram, At jeg, ved Aandens SvingKand giennem Skyen bryde,Og for GUds Throne yde Mit Hiertis skiulte ting.14.Imidlertiid da hvile Ald Verdens Tanke-tøy,Mens jeg til GUD kand ile, Til Himlens Hald og Høy: Viig af ald Lyst og Synd,Som mig fra Himlen rykkerOg snedelig nedtrykker I Verdens Henge-dynd.15.Bort Avind, Had og Vrede, Bort alt det hindre kand,Vær, JEsu! flux tilrede Med Andagts Blus og Brand, Bort Lyst, jeg agter hiemTil Himlen med min TankeO GUD! lad dend ey vanke Men hielp dend naadig frem.16.Saa skal jeg da udgyde Mit Hierte for din StoolMin Øyne-strøm skal flyde For dig ald Naadis Sool, Indtil min Andagt maaSig stille for dit Sæde,Til Trøst og Himmel-glæde I Liv og Død at faa.