Dend Siette Kong DavidsPoenitendse Psalme.1. VDaf dend dybe Nød Af alskens Vaade, Jeg raaber, HErre sød, Til dig om Naade!O HErre, lyd min Røst, mig ey forglemme, Lad Ør’ne obne staa, At de grandt merke paa Min Klynke-stemme.2. O HErre, om du vil Vor Synd betragte, Og ald vor Ondskabs spil Saa nøye agte,Hvo kand da staa, o Gud, iblant os alde For din dend strenge Dom? Hand jo maa stødis om Og slet henfalde?3. Men hos dig, gode Gud, Stor skaansel findis, Du sletter Synden ud At dend ey mindis!Det er af ævighed dit gode Rygte! Des bør vi ocsaa dig, Som Børn en hver for sig, Pligtskyldig frygte.4. Jeg venter inderlig Med Hiert’ og Øye, Og efter HErren mig Vil gierne føye,Min Siæl hans sande Løfter eftervented, Og paa hans Ord og Eed Gav tøv med good beskeed, I Haabet lented.5. Endnu er jeg paa vagt Med Siæl og Hierte, Paa HErren er min agt, O søde smerte!Fast meer’ end Vægterne i Haabet lider, At Mørkhed skal forgaa, Og Morgen-lyvs opstaa Af østens sider.6. Israel haabe paa Dend Naadig HErre, De skal og redning faa, Naar de begiere:Thi hos ham er Miskund og Faders Hierte, Og stoor Forløsnings Magt Udi hans Haand Er lagt, Mod alskens smerte.7. Hand, hand den gode Gud, Ald Naadis Kilde, Sit Folk skal løse ud Af ondskabs Hilde!Hvor stoor end Synd og Synde-straf kand være Dog skal, for deris Raab, Og store sønlig Haab Gud over bære.