Dend Fierde Kong DavidsPoenitendse Psalme.1.Gud vær mig naadig, og tilgiv min Synd saa leed,For din Miskundheds skyld, ey for min Værdighed,For din Barmhiertighed, som saa utallig er, Reent udslæt Hver Synde-plæt Som jeg i Kiødet bær.2.Toe mig og vask mig vel og meget af min Synd,(Jeg ved at i mit Kiød er Syndsens Arpe-dynd,)Prøv her din Farve-kunst! og giør min Kiortel hvid Skiær og reen, Af Skarn og Meen, I ald min Livis tiid.3.Thi jeg min Ondskab og min’ overtrædelserTil fulde kiender nu, saa det i Hiertet skiær,Min Synd dend Dag og Nat ræt for mit Ansigt staar, Siger mig, At visselig Guds Straf hos Synden gaar.4.For dig min GUD, for dig jeg ene synded har,Og giort det onde i din’ Øyne obenbar,Din tale derfor mod min Synd retfærdig er, Og din Dom Ey feldis om, Som reenheds merke bær.5.See, Gud, og tenk at jeg ey uden Ondskabs SaarEr af min Moder fød, hvis fødetiid vaar haard,Ja der min Moder mig først varmed i sit Liv, Vaar dend Lyst Ey uden Brøst Men syndig Tiids fordriv.6.See, du har dog din Lyst i Sandheds skiulte LeedDer er som Nyre-lukt, og ingen Mand af veed,Dit Evangelium mig trøst i Løndom bær, Jeg skal faa God Viisdom paa Den ting nu tillukt er.7.Afløs mig derfor kun med Isop-koosten tiit,Jeg troer jeg bliver reen og ald min fuulhed qvit,Toe mig, saa bliver jeg langt hvidere end snee: Thi jeg grandt Messiæ Pandt Hans Blood og Død kand see.8.Ach lad mig høre da stoor Lyst og Siæle-Fryd,Udi dit Ordis Kraft og Evangeli Lyd,At mine Been og Marv, som du med Løve-tand Knasker smaa Som aun og straa, Af Fryd omspringe kand.9.For mine Synder og min vilde snuble-VeySkiul du dit Ansigt, og agt det aldeelis ey,Hvad jeg med Hiert’ og Haand har for dig giort Uræt, Slæt det ud, O naadig Gud, Udaf dit Regne-Bræt.10.Skab mig et Hierte reent og puurt fra syndsens Art,Som af sin skyld og Blood i dig er toet klart,Udi mit Bryst og Liv en rætter Aand forny, At ieg kand, Som en Guds Mand, Her efter Synden fly.11.Forkast mig ikke fra dit Ansigts Salighed,(Bliv aldrig for min Synd saa saare Harmt og Vred)Tag ey, o Naadens Gud, din værdig Hellig Aand Fra mig bort, Thi da vel kort Fik Satan overhaand.12.Giv mig, o Gud, igien din overflødig TrøstUdaf din Salighed, udi min Siæle-Brøst,Med en frivillig Aand ophold mig allenstund At jeg giør, Det som mig bør, Med Hierte, Haand og Mund.13.Da vil jeg udi mit Exempel lære saaAt Overtrædere paa dine Veye gaa,Ja Syndere, som end Guds Frygt ey sandse ræt, Skal til dig Omvende sig, Og Synden hade slet.14.Udfri mig ogsaa fra den dyre bloodeskyld,O GVD min Salighed, og fra en Hierte-byld,Og din Rætfærdighed, din Gunst og Sandheds Ord, Tusindtal Min Tunge skal Berømme her paa Jord.15.Oplad, o HErre, selv min Mund og Læbers Dør,(Thi ellers i din Lov er jeg saa Død som før)Saa skal jeg vit og bredt (alt efter Engle-viis) Med min Mund, Af Hiertens Grund, Kundgiøre HErrens Pris.16.Thi du har ingen Lyst til feede Offers Røg,Og dig befalder ey Brend-Offers hellig Smøg,Thi jeg vel ellers gav dig tusind Lam og Faar, Offer nok Af Øxen-flok, Som jeg saa vel formaar.17.Men ieg langt bedre veed, at HErrens Offer erEn sønderknused Aand, som Sorg for Synden bær,Et Hierte som for Synd er Angerknused smaa, For hans Magt Er ey foragt, Det maa vi lide paa.18.Giør vel mod Zion og imod din MeenighedAlt efter dit Behag, og søg din Kirkis Fred,Byg murene udi Jerusalem, og bliv Selv en Muur, At Fiende-Luur Forgævis ypper Kiv.19.Da skaltu have Lyst til Offer som der skalUdi Rætfærdighed frembæris tusindtal,De rætte ofringer, og Læbers Kalve med Legger mand, ’Med good Forstand, Da paa dit Alter-sted.