1.
Mægtigste Herre og Himmelens Ære!
Gudernes Gud, og alseende Magt!
dig kan jo intet uvitterligt være,
al Ting er under dit Øie og Agt,
hvad som paa Jorden og Havet sig rører,
og hvad Afgrunden i Mørket nedfører.
2.
Disse Palladser, Elysiske Enge,
denne din Thrones omstiernede Stol,
disse med Glæder indhægnede Vænge
pralende af din omglandsende Sol,
blive med daglig Berømmelse fyldte
og af mit forrige Danmark forgyldte.
3.
Der skal en Helt og en Herre regiere,
Christian fuld udaf Hierte og Mod,
Kiernen af Kiemper, som Sværdet skal bære,
farvet i Fiendernes Purpurskiels-Flod,
trofast, standhaftig, og ivrig at bringe
Grændserne sammen, og Voldsmænd at tvinge.
4.
Torden og Lynet, som du kun allene
havde, i min Tid, i Hænder og Vold,
har du ham givet, med gloende Stene?
hvor med han bryder Mur, Bryne og Skiold?
dermed han Klipperne brækker og denger,
og den treeforket Guds Flydeslot sprænger.
5.
Giv mig Forlov da, Forlov vil jeg bede;
Store Gud! med dit Forlov lad det skee,
at mig en Skye maa nedfare, og lede,
Danmark og Christian kun at besee,
og at erfare hans Rygte der svinger;
laan mig! o laan mig, dit Sendebuds Vinger.
Jupiter svarer Kong Dan:
1.
Kroned Tienere, Kong Dan,
Danmarks første Septerfører,
gierne jeg udaf dig hører
om din Søn, Kong Christian,
at hans Idræt, Flid og Ære,
ved hans lovlig Herreskiold
kan hans Navn og Rygte bære
op til denne Stiernevold.
2.
Din Begiering vel kan skee,
at du til dit Planterige,
ved min Hielp, maa neder stige,
al Ting nøie, at besee.
I een Skyvogn kan du age,
straaled om med Solens Glands.
Stiernebluds om Natten tage,
at ledsage dig til Lands.
3.
Men det kiekke Cimberfolk
Skrift og Tale har forandret,
Runer er med Tiden vandret,
thi behøver du en Tolk.
Jeg vil for i Veien sende,
min den vingede Gesandt,
som os Kundskab skal indhænde
og forfare alting grandt.
Mercurius beordres at fare ned om Kundskab.
1.
Giør dig færdig! bind dig Vinge
baade til din Haand og Fod,
tag dig Mod!
du skal ned til Danmark svinge,
til den kiække Christian,
for Kong Dan.
2.
Brug din Snilhed udi Tale,
see du fritter flittelig,
om det sig,
med det store Rygtes Hale,
saa befinder, som det her
opført er.
Mercurius kommer og giver Beretning om hvad han haver seet og hørt.
1.
Høibydende Gud!
nu har jeg udrettet dine Ordre og Bud;
jeg med Forundring og Fornøielse har seet,
hvad af Kong Christian og i hans Tid er skeet.
2.
Langt større og meer,
er Dyder og Manddom, og alt, han beteer,
end her berettet er; thi skriv kun hannem ind
blandt store Guders Tal, det egner og hans Sind.
3.
Saa vide gaaer Savn,
hvor Landmandens Ære og evige Navn
udbredes ved hans Flid og store Tapperhed,
han vel den største er, som jeg paa Jorden veed.
4.
Han Love og Ret,
med Nidkerhed haver i Rigerne set,
sit Scepter giør han blankt i blot Retfærdighed,
hans Sverd er hærdet i hans Fienders røde Sved.
5.
Jeg veed, og jeg kan,
forsikre det baade for Guder og Mand,
at nu, og til den Tid, Kong Dan først Riget fik,
slet ingen Christian den femte overgik.
Jupiter giver Kong Dan Forlov at fare, og befaler at Æolus skal betiene hannem med en Sky, &c.
1.
Du Veirets Fyrste! blæs en Thronesky her op,
der føre kan Kong Dan fra Himlens høie Top,
og ned paa Jorden til den nordre Verdens Part;
Sol bryd op! og beglands hans prægtig Nederfart.
Kong Dan kommer ned og ønsker Kong Christian den femte til Lykke.
1.
Mægtigste Fyrste! min Søn og min Glæde,
Kongernes Ære, Regenteres Siir,
værdig at sidde paa kongelig Sæde,
værdig at føre Sverd, Krone og Spir,
jeg er forlovet, med Gudernes Tykke,
dig til at ære og ønske til Lykke.
2.
Lykkelig agter jeg cimbriske Lande,
lykkelig Grunden af mit Regiment,
lykkelig Belt og codaniske Strande
som slig en Helt udaf Himlen er sendt
der deres Friehed og Ære forfigter,
og sine Fædre i Graven forpligter.
3.
Jeg ved den høieste Gud kan dig svære,
at vi udi vort elysiske Chor
dig i berømmet Amindelse bære
og at din Ærekrands idelig groer,
alle, ja alle de ønske saa gierne,
Lykke og Held med din Fødselses-Stierne.
4.
Lev da i mange Aar! med Aar og Dage,
blive din Seier og Lykke saa stor,
at du dit Rov kan af Fienderne tage,
sætte dit Rige i Velstand og Flor,
at og mit forrige Danmark maa blive
med dig udødelig, Himlen det give!
