Fynske Mercuriusden 8 febr: [1684]Hvad bær du, Vinged Post, Mens du saa monne haste?Er sechen fuld af nyt, Mens Dandtzendis du kaste Ham fra dig med en hvij? Spend Vingen fra din schoe, Og tag ved varmen dig en liden futte-roe.To dit riim-grode schæg, og lad de vandglaß-tappeForsmelte om din mund, kom, heng din Stive Kappe Som Frost har hærdet, heng den ved din schorsteens Ild I menß du est saa kold, og dog saa vacher mild.Hvor Slapst du over Belt? Er den forseylet blevenAf Vind og Frost, og til en Marmor-vey op dreven? Er Kudsche Færge-mænd? Er Vogn og Kane baad? Er vind i hestehaar og Svøberß Klunte traad?Er Øst og vester-Søe nu med et Froste-belteSaa hart op bundne, at de sig kand iche velte I Kongens belte-strøm for Ise-glaßet broe? Vel den 3forched Gud paa Iis nu sette boe.Hvor gaar det Vennerne i Kiøbenhafn? de sigeAt Lyxsdorph har hat ondt af Svaghed med de rige. O ußel Sygdom, som er pine-rig, og fuld Af lang som Smerte og ey Vige vil for Guld.Dog sigis om igien, Gud har hanß Frue signedMed en, saa deylig søn, der har hanß hierte qvegned Saa blid var himlens løb mod det forgangne nye Og blide-maanit reed ham Sommer udj bye.Der sigis Kongens Nafn hanß unge søn schal ære;Ræt saa; thi Kongen bør Jo ævig mindet være I Nafn og naade hos den mand, som ærlig er Og i sit hierte-blod sin Kongis troschab bærTil lyche hiertens Mand, oprichtig Konge-tienerBeleven, u partisch, for fiender og for Venner Til lyche med din Søn, din livis haab og roe Kyß din Vinranche1, som saa fruchbar vilde groe.At hun omsider dog med glæde-druer vildeDin smerte med sin sort, og fødsels smerte milde Gud styrche eder med sn Krafft i mange aar Gud giøre ederß Liv til en bestandig VaarGud lade ey den haand af nogen pine videSom schal ved Kongens haand formilde mangis qvide Gud lade ey den fod en knyttet seene faa Som schal til Kongens fod for mangis beste gaa.Lev lenge Christian, og arv din Faderß naadeHos Gud og Kongen, bliv, som hand i hæld til maade For alle dem der ey af had og falsched veed Bliv Søn din fader lig i dyd og ærlighed.