Han var i et stygt Dilemma,
thi han elskede jo Emma
gennem Aar, — men ikke særlig,
naar han skulde være ærlig,
netop nu, hvor der var dette,
at han havde set Bolette.
Og han vakled mellem Emma og Bolette,
— (indtil alle tre var dødelig trætte,
og hver for sig de fabled’ om at dø,
en ved Gift og en ved Dolk og en ved Strikke.
— De betænkte sig og gjorde det dog ikke.) —
som et Æsel mellem to Knipper Hø.
— Thi i al sin Sorg og Kvide
han fik Lyst dog til at vide,
inden helt han sig bestemte til at dø:
Hvad gør Æslet mellem to Knipper Hø?
Ufortøvet næste Dag han
sig henvendte til en Fagmand,
om hvordan sig Æslet klared’.
Han sit Spørgsmaal fik besvaret.
Jo, den Nød var let at knække:
Æslet æder af dem begge.
— Svaret løste hans Dilemma.
Thi han overførte dette
paa Bolette
og paa Emma.