Danmark og Havet
(Af en Helgolands-Kantate).
(Af en Helgolands-Kantate).
I Tidens Gry en Verden steg
af Hav, af Hav!
Og Lande dukked frem — og veg
for Havets Magt i trodsig Leg —
nu minder kun om Urtids Eg
det gule Rav.
Ja, Verdens Liv i Lyst og Nød
sank atter hen i Havets Skød
og tav.
Den Brink saa brat og brænding-vaad
og Havets Spejl
har hilset Danmarks første Daad:
en egetømret Vikingbaad,
der skar igennem Bølgens Fraad
for Pres af Sejl,
et Drageskib, der drog afsted
og tæmmed Havets Harme med
sin Plejl.
Du stolte Hav i Braad, i Brand,
i dunkel Ro —
snart styrter Du Dig grum mod Strand,
snart glatter Du det hvide Sand
og buer fint fra Land til Land
Din Bølgebro.
Vort Sind er lutret i Din Daab,
Du bølger i vor Elskov, Haab
og Tro.
De Vingesnækker svandt i Sky
mod Sagas Strand,
men efterlod et Ørnery
fra Vikingskibets Skjoldegny
og Bispens stærke Flaadeby
til Helgoland.
Om nogen nu kom hid paa Rov —
Staalhajen jog dybt i hans Bov
sin Tand.
Vort Fædreland i Nordhavs Sus,
Du fostrer Mænd,
der værner deres Fædres Hus.
Aa Du, der steg af Bølgens Brus,
og hviler sødt i Sol og Gus
Din skønne Lænd!
Aa Danmark, Danmark, Du er vort,
til Du i Havet glider bort
igen!