Naar Faren staar for Hvermands Dør
og Nød er nær,
da føler vi som aldrig før,
hvad vi har kær.
Da ser vi til vort gamle Skjold,
og samler os til Værn mod Vold
om ham, der bærer mangefold
vor Fryd og Sorg.
Mens Viljer vaagner med hvert Flag,
der gaar i Top,
vi glemmer fattigt Nid og Nag,
og vi ser opl
For Freden tak af Hjertens Grund,
men lovet være Farens Stund,
da taler Flagets røde Mund,
og vi ser op!
Hvor dyrebar en Lod at staa,
hvor Flaget staar,
at kunne stolt og forrest gaa,
hvor Folket gaarl
Vor Konge, Du, der med os stred
og med os glædedes og led,
for Dig er mangefold bered
vor Kærlighed!