I fjerne Tider den første Hær:
en Skare Daner med stenhugt Sværd — —
Hvor er vor Høvding, hvor er den Stærke —?
da svang en Kriger til Tegn og Mærke
højt over Flokken en Gren af Eg!
her kæmper Kongen — og Fjenden veg!
Skærmer ham, baner ham Vejen,
værer hans Frændeskab værd;
taprest de kæmper for Sejren,
som er den Vældige nær.
Og næste Gang, før de Daner slog,
til Spyd de fæsted en Mærkebrog.
Hvor Brogen vaj ed fra Bannerstage,
der hed det fremad og ej tilbage;
thi aabned Brogen sin Fanefavn,
da flagred selve Gud Odins Ravn.
Guden har givet os Tegnet,
højt fra sin skjoldtækte Sal
kalder han Kæmperne til sig —
smilende kaarer han Val!