Juliane Marie Jessen (1760–1832)

Vel veed jeg, Phæbus har med Danmarks Drot

Tilfælles det, som meer: at til hans Slot

Hver Undersaat selv frit kan sine Andrag føre,

Og at han skienker hver et agtsomt Øre;

Men Slottet ligger høit; og — jeg er halt!

Derfor det mig i Tanker faldt,

I en Epistel underdanigst at andrage

En Gaadeløsning, og, om ikke just en Klage

Mod hans Herr Søn, saa et og andet dog,

Som denne sig maaskee til Hierte tog,

Naar Faderen ham bragte det i Minde.

Men nu staaer jeg en kiøn; thi jeg kan ikke finde

Det Postcomptoir, som taer til Phæbus Brev,

Og — lade ligge hvad jeg skrev,

Dertil jeg ikke kan mig overtale;

Thi maae jeg Brevet til hans Søn selv anbefale,

Og bede venligst, De, ved første Leilighed

Vil lægge det for Dagens Konge ned!

Men, NB., uden først deri at kikke,

Thi — see i andres Breve duer ikke.