Vee den Yngling, Vee den Pige,
Som med Harm i martret Bryst
Sig paa Livets Vei fremsnige,
Fremmede for Elskovs Lyst!
Livets Held de aldrig nøde,
Thi for dem hver Fryd er død;
Dem er Jorden mørk og øde,
Dem er Gravens Hvile sød.
Ak! de ubegrædte lide:
Dem husvaler ingen Ven;
Kold man spotter deres Qvide,
Grusom man forøger den.
Held dem, Held dem, naar de stige
Ned i Dødens tavse Hiem!
Og ved deres Grave sige
Alle Gode: ”Fred med dem!”
O. Horrebow.
