I sin side Særk, hvis Farve er gennemsigtig grøn
og som flyder uden Bælte over Brysternes Bugter,
i sit Svangerskabs Begyndelse; dog ikke mindre skøn,
plukker hun Æbletræets røde og grønne Frugter.
Hun aabner de fugtige Læber og indaander Æblernes Duft
med sin store, friske Mund, som er fuld af blanke Tænder.
Hendes Øjne er blaa og klare som den kølige, høje Luft;
hun er stor; hendes Haar er blond, og bølger om hendes Lænder.
Hun strækker de nøgne Ankler paa det bløde, duggede Græs.
Hun ryster de tunge Grene med Spænstighed i Armen.
Og Æbletræet slipper sit rige, duftende Læs,
som styrter over Græsset med en Tordenskylles Larmen.
Æblerne triller og springer over Græsset for hendes Fod —
men den blonde Kvinde bøjer sin moderlige Midje
og øser med begge Hænder af den skinnende Flod.
Hænderne bliver vaade, Kinden bliver varm og rød,
mens hun samler de duggede Frugter og løfter dem i sit Skød
og slipper dem af Favnen i en Kurv af flettet Vidje.