Paa de smaa Veje, de Veje smaa
kvidrer nu Aftenens Spurve graa.
Køligt lyser Eranthisbræm.
Mange smaa Laager staa lidt paa Klem
paa de smaa Veje, paa de smaa Veje,
udover alle smaa Veje.
Paa de smaa Veje, de Veje smaa
er der i Aften saa tyst at gaa.
Stemmer toner saa svalt og højt — —
Aftenblankhed og Solsortfløjt
paa de smaa Veje — — — — —
Paa de smaa Veje de Veje smaa
møder vi den som vi tænker paa.
Der kommer du, og her kommer jeg —
undgaa hinanden, det kan man ej
paa de smaa Veje — — — — —
Paa de smaa Veje, de Veje smaa
er det tidt trangt at ha’ Handsker paa.
Saadan en sød lille Haand, klædt a’,
tør man jo ikke, men maa man ta’
paa de smaa Veje — — — —
Paa de smaa Veje, de Veje smaa
gaar Passiaren saa let i Staa.
Løfter sig saa et prikket Slør,
aabner Vorherre sin Himmeldør
paa de smaa Vej — — — — —
Paa de smaa Veje, de Veje smaa
var der et Ansigt vor Ungdom saa;
var der en Drøm, der kom og svandt,
som smaa Eranthis langs Plænens Kant
paa de smaa Veje — — — — —
Ak, de smaa Veje, de Veje smaa!
Det og det maa man tænke paa!
Anger, Nag og bitter Hu!
Her gaar jeg, og der gaar du
paa de smaa Veje — — — — —
Paa de smaa Veje, de Veje smaa
vilde dog gærne som før vi gaa.
Mangen en Frue fandt Stuen trang
saadan en Aften med Solsortsang
paa de smaa Veje — — — — —
Villahavernes Døtre gaa
paa de smaa Veje, de Veje smaa.
Fruer aabner Altaners Dør — — —
Tusmørket sænker sit svale Slør
paa de smaa Veje, paa de smaa Veje,
udover alle smaa Veje.