1. At Gud den Ophøiede, allene bør tilbedes, at han har hverken Kammerad eller Ligemand; at han ikke er underkastet nogen af Menneskeslægtens Svagheder og Ufuldkommenheder; at han ikke avles; at han har hverken Kone eller Søn eller Datter; at disse Omstændigheder hverken findes eller kunde findes hos ham; at han er hverken i Himmelen eller paa Jorden; at han ei har nogen Bolig; at han er hverken til Høire eller til Venstre, hverken foran eller bagved; hverken oventil eller nedenunder; at han er usynlig; at han har hverken Ansigt eller Skikkelse, hverken Farve eller Dele; at hans Tilværelse har hverken Begyndelse eller Ende; at han har den fra sig selv allene og ikke fra noget andet Væsen; at hans ædle Væsen er ubevægeligt; at han ei er underkastet hverken Sygdom eller Græmmelse, hverken Frygt eller Forandring, kort sagt, at han er aldeles frie for Ufuldkommenhed; at han var til, medens Verden endnu var uskabt; at han ei trænger til Nogen; at han formaaer alt, at han, om han vilde, kunde tilintetgjøre Verden i et Øieblik, og, om han siden fandt for godt, kunde igjen frembringe den paa nyt; at intet er ham vanskeligt; at det er for ham det samme, at skabe en liden Flue, og at skabe syv Himle og syv Jordkloder; at ingen har Myndighed over ham, eftersom han hersker over alle Væsener; at han ei er forpligtet til noget; at han hverken har Fordeel eller Skade af noget; at, om alle de Vantroe vare Troende, og alle de Ugudelige vare fromme, saa vilde han deraf ingen Fordeel have; at, om paa den anden Side alle Mennesker vare vantroe, vilde dette ingenlunde skade ham.