De tre Akacier(Udenfor Thorvaldsens Musæum)Første Akacie:Jeg drømte inat, at jeg stod ved en Flodog blomstrede blaanende . . .Anden Akacie: Tværtimod —jeg drømte inat, det var Høst, hvor jeg stod.Tredie Akacie:Jeg drømte, at Øksen var lagt ved min Rod.Første Akacie:Saa onde Drømme — betyder de Ondt?Anden Akacie:Her har vi staaet og set os rundt,følt, at alt det var saare godt,for her var Templer og Himmelblaat. . .Tredie Akacie:Sten, Vand, Luft — det er underskønt,naar blot der anes et Skær af Grønt;i dette Rige af Luft og Stener Grenen sælsomt og pragtfuldt Gren.Første Akacie:Imod en ældet og ædel Murer vi en frodig og frisk Natur,vi staar og gror ved den stille Strømog er i Nord en arkadisk Drøm.Anden Akacie:Paa éngang vredne og klassisk slankeer vi den evige Skønheds Ranke . . .Tredie Akacie:Men Økserne hugged inat min Rod,jeg drømte inat, at man tapped vort Riodfor Mennesket skænder i Krig og i Fred,én flænser med Vellyst i Kød og i Ved,én vover sig ikke sin Næste for nær,men myrder kun Trær . . .