Vi har ingen Pagt med de Svage.
Vi elsker kun det, der gror.
Vi hader kun Satans Goldhed
paa denne Guds grønne Jord.
Broder — vi stred mod Barbarer
éngang med viet Sværd
under hin Middelalders
blødende Himmelskær.
Nu er det atter paa Tide,
at Korsmænd stiger til Hest.
Truet er Verdens Helse,
og skændet er Livets Fest.
Satan gaar om som en Løve,
der opæder Markens Lam —
og hendøer Løvebrølet,
saa vaagner Hyæneglam.
Satan gaar om som en Konge,
der stiller sig for sin Dør
og raaber, at han er Herren.
Vi kender ham vel fra før.
Hvor er nu de vælige Hingste,
hvor vrinsker de vilde Hors,
som vi har éngang redet
under det hvide Kors?
Truet er Verdens Helse,
og skændet er Livets Fest.
Nu er det paany paa Tide,
at Kristmænd stiger til Hest.
Vældige Ord skal vokse,
og usle er aldrig sagt.
Ordet »Stik Sværdet i Balgen!«
stod kun en Nat ved Magt.
Den, der skal dø, tør ikke
kæmpe paa nogen Vis.
Men vi vil erobre Jorden
som Forstad til Paradis!