Store Bøge, staa og gro!
At betragte eder giver Ro.
Se, mit Liv skal som en Stamme løfte op
mine Tankers Krone over Skovens Top!
Tiden gør den svage stærk.
Livet er et stort og langsomt Værk.
Stadig stiger under Barken Muldens Saft.
Aarene skal give mig min højste Kraft.
Det er Drøm at se jer gro,
Bøge, i jer kongelige Ro.
Højt i Alderdommens Vælde skal jeg naa
den fuldkomne Sejer, Riget i det Blaa!