Ud til Kampen os Flaskerne byde,
ikke strækkes I stridvante Mænd!
Frem for Druernes Fængsel at bryde,
og at skjænke dem Frihed igjen!
Frem til Striden ad Heltenes Bane,
for at vinde den Seirendes Krands!
Under Viingudens vaiende Fane
iler glade, som Piger til Dands!
:|: Uden Kugler og Sværd
vore Fjender vi mandigen møde,
og den ordnede Hær
for de ravende Helte maa bløde. :|:
Lad os fælde den fjendtlige Skare,
og Enhver, som tør hævne dens Fald!
gjennem Natten, de Kjæmpendes Fare,
Fader Bacchus ledsage os skal.
Med den kommende Morgen vi feire,
derfor Brødre! mod Fjenderne frem!
De skal drage med plyndrede Leire,
vi med Hæder og Palmerne hjem.
:|: Uden Kugler og Sværd
vore Fjender vi mandigen møde,
og den ordnede Hær
for de ravende Helte maa bløde. :|: