Fantasus
(En Række Børnerims-Digte.)
(En Række Børnerims-Digte.)
I.
I.
„Busse-busse Bøhmand ...!“
Trolde her og Dværge dér,
Blindebuk og Blik, som ser,
tomme Hjerner, sande Hjærter,
tomme Længsler, sande Smerter,
én, som gik,
og én, som aldrig gaar,
én, som fik
og én, som aldrig faar,
hvad hans Hjærte attraar. —
„Busse-busse Bøhmand ...!“
Hver Skabning har en Gifttand,
Tanden bider, hvem den naar,
Ingen læge kan dens Saar,
Ingen uden Han.
II.
„Ride-ride Ranke ..!“
Hesten hedder „Fantasi“ —:
Løgn og Digt, som flyr forbi,
Nissebuk og Mareridt,
Heks og Trold, som færdes frit,
Elverfolk og Lygtemænd,
Kongebørn, som gaar igen,
én, som længtes,
men aldrig naaed sin Længsels Maal,
én, som hængtes,
én, som slængtes
martyrkronet paa Troens Baal —
— al min Børnelærdom Skaal!
— Og Skaal du Tid, man leved i
et „Ride-ride-Ranke ..!“
— Ride, ride rask forbi,
Løgn og Digt og alle I,
som kogler i min Fantasi
og spænder om min Tanke.
III.
„Munken gaar i Enge ...!“
Jeg vælger mig den lede Munk
med Hestefod og Sødmjødsdunk,
som driver om paa Alfarvej
og skuler fælt, men morer sig,
fordi der er saa mangen én,
der undres paa hans Hesteben.
Der er Tusinder her og Millioner dér,
og alle saa staar de Fanden nær —:
fra Knejpen lige ind i Kirken,
fra Altervinens til Øllets Virken,
fra Ægteskabs trivielle Favn,
som byder paa Kiv og Graad og Savn,
til Elskers og Elskerindes Skød,
saa ofte Fristeren bød. —
„Munken gaar i Enge ...!“ —
smiler lystig og tænker sit,
nynner en Sang, som høres vidt:
„Penge-Penge-Penge!“
IV.
„Visselulle, min Lire,
havde jeg saadanne fire ...!“
Jeg ejed en Gang en Kvinde —
nu ejer jeg kun hendes Minde.
Det kommer hver Skumringens stille Stund,
det tegner et Blik og en brændende Mund,
to blændende Skuldre, to smidige Arme,
Ønsker og Løfter og Ord, som var varme. — —
Aa, ja da, den Tid!
— hvor aned’ vi vel, hvad der skjultes deri
af Modgangskvaler, — hvor anede vi!
Langt bedre det er da at føle sig fri! —
Det mente vi fælles, saa skiltes vi brat
— vi mødes vel atter en „Mindets“ Nat. — —
Nu har jeg tabt Dig, men ejer dit Minde,
og Tiden har bragt mig en ny Elskerinde.
— Hellere Tusind, som evigt forynge,
end én, der maa sidde ved Vuggen og synge:
„Visselulle, min Lire,
visselulle, min Lire,
havde jeg saadanne fire ...!“
V.
„Klappe, klappe Kage ...!“
Ja, klappet jeg blev og i Lænker lagt,
Skæbnen har vist mig sin kolde Magt:
ét Ord har bragt mig de tusind Savn,
ét Blik har slængt mig i Tvivlens Favn,
ét Lune har tærsket mine Tanker til Avn,
saa de spredes for de svageste Vinde.
Min Skæbne har været saa trist og tung,
at, skønt længselsdrukken og endnu ung,
jeg sidder med Dødsspiren inde —
én Vilje har knuget min egen ned,
har søgt at kue min Kærlighed,
at stænge for hvert et Minde —
én Vilje, ét Lune, ét Ord, ét Blik,
Tvivl, som fødtes, og Haab, som gik —
— og Moder til alt: — en Kvinde! —
„Klappe, klappe Kage ...!“
Der kommer den Dag, Du mødes med mig
— den Sejrens Dag — og da giver jeg Dig
Svig og Haan og Brud — ja, alt tilbage!
VI.
„Storke-Storke-Langeben ...!“
En gammel Sang, som blev nynnet for tit,
en Ungdomsuskyld, hvis Glans blev forslidt.
Uskyldstoner! — Du mindes dem vel
fra de Dage, Du ejed den rene Sjæl? —
Uskyld! Uskyld! — hvor ødte vi den?
— har i Skøgefavnen vi slængt den hen?
eller ofret den ude paa Alfarvej?
eller glemt? — ja, glemt — dét har Du og jeg:
drukne en Nat og saa glemt det alt
for en Skøge, der glemte selv og faldt. —
Uskyld! — min Gud! —
det klinger som Haan i vor hyklende Tid:
vi har glemt Dine Bud,
vi har smidt vore Vaaben, den Dag det gjaldt Strid,
og Skøger og Skændsel har visnet vort Vid. —
Men den Moder, som bar os til Verden engang,
og bar os for Altret, mens Orgelet klang,
hun sidder nu bøjet af Livserfaring,
af Sorgers og Skuffelsers Aabenbaring. —
„Storke-Storke-Langeben ...!“
hvad jeg dog er for En!
VII.
„Koldvippen — Koldvappen —
dér slap’en paa Trappen ...!“
Dér smutted dit Haab Dig af Hænderne ud,
dér bristed din Tro paa en hjælpende Gud,
dér døde din Vilje og ødtes dit Navn
og Rygte i Skændsel, dér fødtes dit Savn. —
En Ven, som Du vandt Dig
og slutted Dig til, var et vantrevent Skud,
en Kvinde, som bandt Dig,
hun løj, naar hun loved at blive din Brud.
— Du misted dem begge, de sveg Dig de to,
nu føler Du Bitterhed i Dig bo. —
Der trænges til Barnetro, Digtning og Drøm
for at bane sig op mod den stinkende Strøm. —
„Koldvippen — Koldvappen —
dér slap’en paa Trappen ...!“
— og væbnet kom Sorgen og trykked paa Knappen.
Da stivned hvert Haab, som fryded Dig før,
da maled du Korset paa Sjælens Dør.
VIII.
Finale.
„Ride — ride — Ranke ...!“
— Farvel, hver Barnetanke,
hver kuet Elskovsspire,
hvert „Visselulle, min Lire!“,
hvert „Klappe, klappe Kage!“ —
Farvel for alle Dage!
Vi stormer, som vi før har gjort,
fra Kirken ind i „Sjappen“ —
— det er lidt smaaligt, men hvad er stort? —
„Koldvippen!“ — ha! — „Koldvappen!“ —
hej! „Storke-Storke-Langeben ...!“
Du elsker ti, jeg hader én! ...
Lad synes sært — hver synes sit —
jeg tænker, taler, synger frit:
Troen bristet, brudt hvert Haab — —
hvem ænser mine Raab! ....