Visaen Romance,min gode Ven, Capitain G. W. O. v. Ries, tilegnet.Ei kiender Hyacinthens Top Den Ynde, den omhyller:Saa spirer Visa herligt opMed rank og let og smækker Krop, Og veed ei, hvor hun tryller.Stolt Nattens Stiernerader staae, Og Himlens Pragt udbrede:Saa tindre Visa’s Øine blaa,Hun veed ei, hver, dem skuer, maa Det Stiernepar tilbede.Stærkt luer Dagens Lys og Pryd, Men veed ei, hvor den brænder:Alt Visa er Guds Engles Fryd,Men skiønner ei, at Dyd er Dyd, Ei Last af Navn hun kiender.I landlig Uskyld fro hun gaaer; Kun Blomster hende smykke:I fattig Ringheds tunge KaarHun dandser hen sin Alders Vaar, Og troer sig født i Lykke.En Aftenstund ved Kildens Bred Hun seer en mødig Jæger;Flux svæver hun til Vældet nedMed Vestenvindens bløde Fied, Og rækker ham et Bæger.Af Bægret fro han læsked’ sig, Og takked’ blidt den Skiønne.Hun var ham saa tilbedelig:Han stammed’: ”Gud velsigne dig!” Han stammed’: ”Gud dig lønne!”Paa mødig Jagthest let han sprang, Og foer fra Visa’s Øie:Men Pigens Blik ved Manden hang,Og nu hun sukked’ første Gang, Og Veiret drog med Møie.”Ak! jeg er arm; ak! jeg er arm, ”En stakkels ringe Pige!”Saa Klagen lød af Svanebarm,Og nu hun følte, trykt af Harm, Hun var ei Mandens Lige.Da perled’ frem en Taareflod, Og letted’ Visa’s Hierte.Hiem vandt hun, rød, som Purpurblod!Men kierlig Moder ei forstod Forvandlet Datters Smerte.Alt anden Dagen aarle kom Den Jæger hid tilbage.Han knæled’ for den Mø saa from:”Fæld, Engel! skynd dig, fæld min Dom! ”O! gid jeg dig behage!”En Strøm af Iis, en Strøm af Ild Igiennemfoer den Pige:Frydtryllet, magtløs, bly og mildSin Beilers Hierte sank hun til: O! de var’ lykkelige!Den Jæger var en Herremand, Som Dyden leed saa gierne.Nu deler Visa fro hans Stand,Og skinner ved sin Dyd i Land, som Himlens første Stierne.Ei kiender Hyacinthens Top Den Ynde, den omhyller:Men hvor det Blomster spirer opMed ranke, lette, smækre Krop, Den Alles Blik fortryller.Stolt Nattens Stiernerader staae, Og Himlens Pragt udbrede:Ei veed de, hvad de funkle paa:Men hver Beskuer glædes maa, Og Gud i dem tilbede.Og stærkt, som Dagens Lys og Pryd Velsignet Jord forgylder,Saa smiler, luer, varmer Dyd:Hver Ædel den, som Livets Fryd Og Glimt af Guddom hylder.P. H. Haste.