Til Dorinepaa hendes Fødselsdag.Atter vender Sundhed huld tilbage:Som et Himlens Budskab smiler den,Aander dobbelt Liv paa Dine Dage,Giør Din favre Vaar til Vaar igien.Mød den fyrigt med Dit hele Hierte,Gode Pige, nyd den, og vær fro!Lad ei bange Mishaab, lønlig SmerteGnave paa Din dyrebare Ro!Hver en Morgensol, som klart opstiger,Og sit Billed i Din Taare seer;Hver en Dag, som bort i Qval sig sniger;Hver en Aften, som forgieves leer;Hver en Nat, der søvnløs, langsomt skrider,Over i Fortids Evigheder brat:O! hvert Nu, som skuer, at Du lider,Faaer Du aldrig, aldrig mere fat.Zephyrlet henile Livets Dage;Vaar og Sommer, Høst og Vinter gaae:Lad os ei opholde dem ved Klage,Ej om taaget Fremtids Kummer spaae.Dette Nu er vort, i det er Glæde:Lad os elske, nyde, holde den!Himlens Viisdom aldrig vil tilstede,At det samme kommer hid igien.See Dig om! I tynde Pialter smilerDen, som stilled’ Hungren ved Din Dør;Hist paa Stene miskiendt Dyd sig hviler;Her nedtræds En, som hersked’ før;Hist en Olding, næsten uden Aande,Føler Døden med uvillig Hu,Martret, naget, kun et Maal for Vaande,Ønsker dog at leve lidt endnu.Er Dit Liv ej blidt? Hvi perle TaarerDa saa tit af mørknet Øie frem?O! jeg veed, ej Nag Dit Hierte saarer;Thi Din Barm er ingen Brodes Hiem.Ingen Livets Trang endnu Du kiender,Og hver God, som seer Dig, elsker Dig:Gav ej Skiebnen da med runde HænderAlt, hvad Ædles Hierter ønske sig?Vent alt Godt af ham, som mægtigt byderOver alle, alle Væsners Kaar!Troe, han aldrig ved vor Graad sig fryder,Føl, han at aftørre den formaaer!Da skal ingen graadig Kummer stialeDine Kinders Purpurfarve bort;Da skal muntre Glæder hos Dig dvæle,Og hver liden Modgang puste bort.Dristigt Alvor taler i min Stemme;Men jeg veed, Du vil tilgive mig;Thi Dit fromme Hierte kan ej glemme,At jeg mener det saa godt med Dig.Jeg har henrykt stirret paa Din Glæde,Jeg har sukket om dens Varighed;Pige! jeg har ogsaa seet Dig græde,Og mit Hierte blødte: thi Du leed.See, hvor lifligt denne Morgen smiler,Hvor min Glædestaare hilser den!Milde blandt stille Glæder bort den iler,Og til Fryd den kommer vist igien.Ofte kommer den, og altid smileFro paa Dydens Tempel i Din Barm!Snart den skue Dig som Brud at hvileI en viis og ædel Ynglings Arm!18 Nov. 1794.Haste.