Til Søvnen
en Sonnet.
en Sonnet.
Du, som venligt smiler til den Matte,
Saa han reiser sig med Kraft igien;
Du, som lover Armod gyldne Skatte;
Du, som vifter Elskovs Marter hen;
Du, som aander Haabet om en Ven
I den knuste Barm hos den Forladte:
Hulde Søvn, du Skienk af Himmelen,
Som kan hvert et jordisk Tab erstatte!
Ynd mit Leie! spred din Dug derover!
Vogt mig, naar i Drøm jeg Glæden seer,
Og med Bæven den at nyde vover!
Salig den, som du din Gunst beteer!
Salig den, som trygt i Jorden sover,
Og som ingen Kummer vækker meer!