Taalmodighed
En Elegie,
En Elegie,
helliget min Søster, A. M. Haste.
helliget min Søster, A. M. Haste.
Tidligt rusted’ Livet sig med Plager;
Snart opstege Dødeliges Klager,
Hule Sukke, høie Veemodsraab;
Ak! og ingen Qvæge-Taarer fløde,
Og det sidste bange Glimt af Haab
Stred mod Pinsler, kuedes og døde.
Det var Veesyn i den Stores Øie:
„Jeg vil skabe Raad mod al den Møie,”
Sagde han, der er saa huld, som stor;
„Og min Skabning skal det Støv husvale:
„Bliv, Taalmodighed! til ængstet Jord
„Kjærlig Du med al din Lindring dale!”
Yndig kom hun, høi og værd den Fader,
Som fremvinker Sphærers Myriader;
Skjøn og ædel; svøbt i simpel Dragt:
Klart var Øiet, blaat, som Himlens Bue;
Stille Graad fordoblede dets Magt,
Og deri var Herrens Fred at skue.
Ro paa Panden stod! de favre Kinder
Ligned’ Rødmen, som af Øst oprinder,
Naar sit Spiir den skumle Nat har tabt.
Blide Toner af den Mund udbrode,
Som til Smiil og Trøstens-Ord var skabt:
Saa kuns Engles Veddesange løde.
Høi var Barmen; sorte Lokker svæved’,
Herlig om den, sjunkne sig og hæved’,
Naar den, fuld af Ømhed, steeg og sank.
Mild udstrakte hun de hvide Arme;
Mandigt gik hun, langsomt, let og rank;
Hvor hun trined’ fly’de Vee med Harme.
Ei Mænaders Larm, ei Daarers Latter
Søgte Lysets himmelsendte Datter;
Ei hun Guld og Purpur Fortrin gav;
Ei til den, mod hvilken Klager hvined’
Rædsomt af Uskyldighedens Grav;
Ei til Lasters Trællehær hun trined’
Men til den, som uforskyldte Smerte
Naged’ dybt i bristefærdigt Hjerte;
Og til den, som Svaghed skabte Qval;
Og til den, som alviis Leder vilde
Føre gjennem torneplantet Dal,
Kom med himmelsk Lægedom den Milde.
Hun ledsaged’ gjennem tunge Veie,
Og forlod ei Armods haarde Leie:
Nectar, blev den Usle Brøndens Vand.
„Tidt ei Rigdom selv til Glæden kjender
Siger hun: „tidt ængstes rige Mand,
„Tidt vanartet Last hans Hjerte skjænder.”
Og i blodig Slaveherskers Rige
Lod hun i den Pintes Barm opstige
Tanken: „Hist er ingen Slave meer.
„Snart skal Brødres Grumhed mig fortære:
„Smerten følger ei mit faldne Leer:
„Hisset skal jeg ingen Lænker bære!”
Ofte der, hvor Graad i skyldfrie Øie
Et forhærdet Huusdespot kan bøie,
Kom Taalmodighed med mægtig Daad:
„Glæden dvæler kun: den eengang kommer;”
Saa hun taler, „han, som seer din Graad,
„O! han er din Fader og din Dommer.”
Ja, hvor tæt omsnoet af udsøgt Smerte
Til et varmt og stort og ædelt Hjerte
Miskjendt i sit snævre Fængsel slaaer,
Hvor mishandlet Dyd er skjult i Taarer:
Der med Morgenstjerners Smiil hun staaer,
Og den Arme glemmer alt, som saarer.
„Om end Storm af rædsom Morderhule
„Jager Sky’r, som Solens Blidhed skjule,”
Spørger hun, „mon den er mindre Sol?
„Snart skal anden Storm den Nat forjage:
„Straalen seirer, og fra Pol til Pol
„Kommer Lys og Liv og Fryd tilbage.”
O du Livets bedste Trøsterinde!
Jordens Nag for dine Smiil forsvinde:
Eengang var du selv paa Golgatha,
Skued’ Helveds-Qval i Guddoms Øie:
Støvets Broder gav du Haanden da,
Og ved den han naa’de Glædens Høie.
Ogsaa jeg har seet den Engleblide,
Og indaandet Trøst ved hendes Side;
O! hun favned’ mig saa mangen Gang:
Naar jeg veened’ mig paa Smertens Leie,
Og naar Brødres Harm min Taare tvang
At bedugge mine haarde Veie.
Hun har lært mig, kraftig at fornemme
Miskjendt Hjertes egen Dommerstemme;
Tidt hun viste mig en Evighed,
Sagde: „Søn! o, græd ei meer! din Kummer
„Synker snart til fredsom Hvile ned:
„Glæder vikles ud af Gravens Slummer.”
Nylig jeg for hendes Alter knæled,
Hendes Lov paa mine Læber dvæled’,
Og mit Hjerte bad: „Bliv altid min,
„Stedse mig din hulde Røst oplive!
„Al min Tænken være skjøn, som din!
„Al min Daad dit Væsens Gjenskin blive!”
Og hun talte, mildelig nedbøiet
Og jeg læste Salighed i Øiet,
Og saa gik hun bort med yndig Iil:
„Glem mig ei, o Ven! Jeg gaaer at lære,
„Din Magrethe snart mit eget Smiil
„Og min Ild i hendes Barm at nære.”
Fyrig raabte jeg: „Ah! flyv at varme
„Tæt i bløde, søsterlige Arme
„Den, som altid, altid elsked’ mig!
„Hende du din bedste Trøst bevare!
„Hun skal stor i Jammer vise sig,
„Og din ganske Herlighed forklare.”