Bland ei din Røst med Daarens Klage!
Mel.: Til Glæde Nordens raske Sønner.
Mel.: Til Glæde Nordens raske Sønner.
Bland ei din Røst med Daarens Klage!
Vor Jord har meget godt tilbage:
den eier Glutter, Viin og Dyd;
See, Broder! hvor din Fod hentriner,
staaer Glæden huld paa Sorgs Ruiner,
og hvert Naturens Vink er Fryd.
Chor:
:|: Ja, hvert Naturens Vink er Fryd. :|:
Den titter frem af Rosens Blade,
den toner høit fra Ploug og Lade,
den følger hver fornuftig Daad;
den lokker Møie til at smile,
den dufter gjennem Trættes hvile,
den perler selv i Veemods Graad.
Chor:
:|: Ja, Glæden perler selv i Graad. :|:
See! hvor den blide, hulde Pige
fremvinker mangt et Himmerige
med hvide, bløde, trinde Arm!
O! Held Enhver, hvem Dyden leder
til Jordens Himmel-Saligheder
ved de Tilbedeliges Barm!
Chor:
:|: held Dydens Søn ved Qvindens Barm! :|:
See Vinens blanke Nektardraabe
hentryller Kummer til at haabe,
og glemmer spildte Sved og Blod;
den stemmer i til Glædens Ære:
"hvad Verden skulde bedre være
end denne Jord, som er saa god?"
Chor:
:|: O ja! vor Jord er skjøn og god! :|:
Lad os da signe Livets Dage,
og see paa hver, som brugt, tilbage,
og saa til Glæden ile hen!
Da skal vi stedse Venner møde,
og end ved Banens Aftenrøde
tilsmile Glut og Viin og Ven.
Chor:
:|: O, skaal for Glut og Viin og Ven! :|: