De Smaabørn lege i Aftensol
Med bare Been og med Tiggerkjol;
De kjende til Verdens Sorg og Nød
Saa lidt, som til Klinten i deres Brød:
Velsignet er Barnets Time.
De kysse hverandre paa Mund og Kind —
Guds Himmel spejles i Barnets Sind;
Imellem slaaes de for Tidsfordriv;
Men Alt med Iver og Lyst og Liv:
Velsignet er Barnets Time.
Der bygger en Stormand over de Smaa:
Han sidder i Salen og seer derpaa;
Han kunde dem klæde med Guldets Glans,
Men ejer ej Barnets Sind og Sans:
Velsignet er Barnets Time.
Han elsker Intet i Verden meer:
Der er saa farveløst, hvor han seer;
Guldglansen brændte ham Øjet mat:
Han maatte vel give sin hele Skat
For Barnets lyksalige Time!