Morgen-Sang Om Fredagen
Siunges som:
Siunges som:
Et Lidet Barn saa Lystelig /
Et Lidet Barn saa Lystelig /
Nu efter at min trætte Krop
Har faat fornøden Hvile/
Staar jeg igien af Sengen op /
Og vil til Bønnen ile/
Bered mit Hierte fromme Gud /
At jeg din Lov kand sige ud /
For Nattens rolig Leye /
Saa og for jeg nu Karsk og Sund
Kand udi denne Morgen-Stund
For HErren sød mig neye.
2.
Hvad er jeg usle Madicke?
At du saa overmaade
Hver Tiid og Stund mig monne tee
Din ofver flødig Naade /
Du har mig frelst af Mørckheds Magt /
Og stedse har min Siæl i agt /
Paa Sandheds Vey mig leder /
Du har mig unt Fornuft og Sands /
Mig givet Troens Lius og Glantz /
Mig hører / naar jeg beder.
3.
Ja du / min søde Frelsermand!
I Nat har mig bevaret /
Og fra ald Jammerlig Tilstand
Mig faderlig forsvaret /
For saadan din Barmhiertighed /
Som du / vor Gud / har mig beteed /
Ske dig Lov / Priis / og Ære /
Jeg af mit inderst’ Hierte-Rod
Vil dig nu prise / Fader god /
O du min Siæles HErre!
4.
Jeg med Guds Engle Stemmer i:
Hellig est du / O HErre
Gud Zebaoth! som giør os fri
Fra hvis os kand besvære!
Jeg beder dig af Hiertens Grund /
Forlen mig arme din Miskund
For JEsu Død og Pine /
Min Ondskab / som utallig er /
Forlad af Naade / Fader kier /
Udslet Synderne mine.
5.
Hvor med jeg har opvocket dig /
Min fromme Gud! til Vrede /
Jeg maa i Hiertet skamme mig /
For mine Synder lede /
Ja billig det beængstes maa /
Af Angist udi stycker gaa /
For Syndsens store Mængde /
Mens hør hvad mig i Sinde rand /
At JEsus Christus / Gud og Mand /
For os paa Kaarset hengde.
6.
Lad samme hans Lydagtighed
Og Dødsens bittre Møye /
Der persed af ham Blod og Sved /
Mig Siæle-Trøst tilføye /
O Fader! som os Lifvet gaf /
Vor Synd kast i dit Naades Haf
Lad den i Dybet sæncke /
O Fader sød paa Naade riig /
Bøy Øret til vor Angist-Skriig /
Vort Hierte til dig læncke.
7.
Din mægtige Beskiermelse
Os Faderlig til-vende /
I Dag og altid til os see /
At intet Ont maa hende /
Vort arme Legem eller Siæl
Fra Sathans Tredskhed hielp os vel /
Forbiud ham os at røre /
Du Kempe sterck af Juda Slegt /
Tag os udi din Vare-Tægt /
Og os i Nøden høre.
8.
De / som og for dit vredes Riis
Maa allerede sucke /
Dem af din Naade hielp beviis /
Dit Øre du Op-lucke /
Paa voris Raab at give agt /
Saa vi ey vorder plat forsagt /
Naar du med Hielpen tøver /
Som os dog tit til beste skeer /
Thi du til Siælens gafn henseer /
Og vores Tro kun prøver.
9.
Nødlidende kom og ihu /
Og deris Trang ey glemme /
Dem / som i Døds Nød stædes nu /
Forflyt til Himlens giemme /
Trøst ogsaa bedrøfvede /
Anfægtede din Hielp betee /
Vor Sorg til Glæde vende /
Gid ingen Siæl forgævis maa
I Nødens Tid dig kalde paa /
Men frels os af Elende.
10.
O inderlige fromme Gud!
Helbrede selv de Svage /
Hielp dem at holde Prøven ud /
Og omvend deris Plage /
Saa alle kand skinbarlig see /
At du dit Folck mon Redning tee /
Som dig i Nød anraaber /
Og at du eene Gud og Mand
Er den / der hielpe vil og kand /
Enhver / som paa dig haaber.
11.
Vend og din naades Øre til
De Fader-løses Klage /
Du deris Hierte-Angest stil /
Og naadig dem antage /
Stat dem udi Faders Sted
Og hav dem i dit Øye-med
Saa og betrængde Encker /
Forgæt ey deres Sørge-Stand /
Som du i dette Jammer-Land
Med bittre Pinen skiæncker.
12.
Forund os hvad / best tienlig er
Til Siæls og Legems nytte /
O hielp os Hierte-Fader kier /
Naar vi engang skal flytte
Fra Verdens Ørk og Græde-Dal /
Før os da i din Himmel-Sal /
Blant de udvaldes Skare /
Mens midlertid vi vandre her /
Da voris mægtig hielper vær /
Og riv os af ald Fare.