1.
Som Dugg paa slagne Enge,
Saa falder Livets Ord
Paa Støvets Sottesenge,
I Sky da Haabet groer,
Og snart i Efterhøsten
Det bærer Frugt i Trøsten,
Saa for den bittre Død,
Vi finder Søvnen sød!
2.
Som Soel gaaer ned bag Lunden,
Mens Fugle kviddre smaat,
I Sommer-Aftenstunden,
Med Havet lyseblaat,
Saa gaaer den Sjæl til Hvile,
Ifærd med sødt at smile,
Som føler: i sit Ord
Hos os Vorherre boer!
3.
Ja, Gudskeelov! Livs-Ordet
Af Sandheds egen Mund,
Ved Badet og ved Bordet,
Med Tro af Hjertensgrund,
Hvad Glæden er til Hinder,
Selv Døden overvinder,
Og Gud til Velbehag,
Dets Lys gjør Nat til Dag!