Antologier

Langt højere Bjærge saa vide paa Jord

man har, end hvor Bjærg kun er Bakke;

men gjærne med Slette og Grønhøj i Nord

vi Danemænd tage til Takke.

Vi er ikke skabte til Højhed og Blæst,

ved Jorden at blive, det tjener os bedst!

Langt skjønnere Egne, vil gjærne vi tro,

kan fremmede udenlands finde,

men Dansken har hjemme, hvor Bøgene gro

ved Strand med den favre Kjærminde,

og dejligst vi finde ved Vugge og Grav

den blomstrende Mark i det bølgende Hav.

Langt større Bedrifter for Ære og Sold

maaske saa’ man Udlænding øve,

omsonst dog ej Danemænd førte i Skjold

med Hjærterne Løve ved Løve;

lad Ørne kun rives om Jorderigs Bold,

vi bytte ej Banner, vi skifte ej Skjold.

Langt højere, ædlere, finere Sprog

skal findes paa fremmedes Tunge;

om Højhed og Dejlighed Danemænd dog

med Sandhed kan tale og sjunge;

og træffer vort Modersmaal ej paa et Haar,

det smelter dog mere, end fremmedes slaar.

Langt mere af Malmen saa hvid og saa rød

fik andre i Bjærg og i Bytte,

hos danske dog findes det daglige Brød

ej mindre i Fattigmands Hytte;

og da har i Rigdom vi drevet det vidt,

naar faa har for meget og færre for lidt.