Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord
som det, jeg ville ej med Kongers bytte,
opklaret Gang i ædle Fædres Spor,
med lige Værdighed i Borg og Hytte,
med Øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvaagent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe Længsler vel bekendt,
kun fyldestgjort af Glans fra Evigheden.
Et saadant Liv jeg ønsked al min Æt
og pønsed paa med Flid at forberede,
og naar min Sjæl blev af sin Grublen træt,
den hviled sig ved "Fadervor" at bede.
Da følte jeg den Trøst af Sandheds Aand,
at Lykken svæver over Urtegaarden,
naar Støvet lægges i sin Skabers Haand,
og alting ventes i Naturens Orden:
Kun Spiren frisk og grøn i tidlig Vaar,
og Blomsterfloret i den varme Sommer,
da Modenhed i Møde Planten gaar
og fryder med sin Frugt, naar Høsten kommer!
Om kort, om langt blev Løbebanen spændt,
den er til Folkegavn, den er til Grøde;
som godt begyndt er Dagen godt fuldendt,
og lige liflig er dens Aftenrøde.