58. Jomfru Maria
Mel. Navnet over alle Navne.
Mel. Navnet over alle Navne.
Herren Moder Eva loved,
Da saa bitterlig hun græd:
Træskheds Raad i Slangens Hoved
Knuses skal af Kvindens Sæd.
Tidens Fylde var nu kommet,
Igienløsnings-Timen slog,
Miskundhed vandt Herredommet,
Hjertet Engle-Kys modtog.
I Løvhytten sad Marie,
Tænkde: saligt er det Bryst,
Der skal give ham at die
Som er alle Slægters Trøst!
Gabriel fra Himmel-Sale
Daled ned med Guds Farvel,
Hos Ungmøen hans Tiltale
Var: du Yndige! hilsæl!
Det Marie var en Gaade,
Han den løste med de Ord:
Du for Gud har fundet Naade,
Himmel-Brud du er paa Jord.
Føde skal du Søn til Glæde,
Jesus er hans Heltenavn,
Himlen er hans Konge Sæde,
Jorden dog hans Fødestavn.
Da med Kinder rosenrøde
Hun udbrød i Jomfrustand:
Hvordan skal vel Søn jeg føde
Som en Pige uden Mand?
Svaret lød da: pris din Lykke!
For dig bære Engle Blus,
Aanders Aand skal overskygge
Moderen, hvis Søn er Guds.
Dybt sig bøied da Marie,
Som Trælkvinde for sin Drot,
Sagde: jeg vil troe og tie,
Skee mig efter Ord saa godt!
Engelen forsvandt som Lynet,
Men hans Ord laae godt igiem,
Møen efter Engle-Synet
Moder blev i Bethlehem!
Nu, saalænge Soel oprinder,
Kaldes skal den Ungmø skiøn
Den Velsignede blandt Kvinder,
Moder til Gud-Faders Søn!