57. Præsten SakariasKan synges som: Midt iblandt os er Guds Rige.I det andet Tempels Dage,Efter Serubabels Tid,Ikkun Mindet var tilbageAf den gamle Herlighed.Hvad end Hjerterne attraaed,Længdes efter hemmelig,Ikke meer Profeter spaaedOm Messias aabenlydt.Om end stege Aften-BønnerSom Røg-Offer høit i Sky,Aldrig daled dog Guds SønnerEngleklædte lavt til Støv!Derfor tænkde selv de Fromme,Lukt ilaas var Himlens Port,Efter Herrens skjulte DommeKiødet sat i Aandens Band.Vel endnu til Naade-Stolen,Præsterne gik ind og ud,Men ei Glimt af Naade-SolenSaae de over Kerubim.Da til Præsten SakariasKom Guds Engel Gabriel,Meldte, at nu for MessiasBanes skulde Kongevei;Ved en Søn af Sakarias,Og hans Viv Elisabet,Røst i Ørken, som Elias,Nytaar skulde raabes ud.Sand var Talen, stor var Trøsten,Større Præstens Frygt og Tvivl,Himmel-Glandsen, Engle-RøstenDøgnet kaldte Hjernespind;Ei sit Øre og sit ØieTurde han om Aander troe,Fristed Herren i det HøieOm end klarere Bevis.Dertil maa jo Aanden sige:Tag da selv og føl derpaa!Svaret lød og fra Guds Rige:Vær du stum til alt er skedt!Det var om Sanct Hans den Døber,Talen faldt og Røsten lød,Herrens Forbud og Forløber,Himmel-Røst i Jordens Ørk!